Sydamerika - mandag den 13. februar 2012

Puerto Varas - Peulla

Tilbage

Marie vækkede mig med et blidt "tillykke" og jeg skulle lige tænke mig om 2 gange, før jeg fangede, at det var bryllupsdag i dag. Endda en rund en, for nu har vi været gift i 20 år!

Kl. 7:15 var vi klar til morgenmad på vores lille hostale. Niveauet nærmede sig en mellemting mellem et vandrehjem og et bed & breakfast. Huset var meget specielt og helt bygget i træ.

Madmutter havde sat en kæde for, så vi ikke kunne sætte os ved morgenmaden. Der var også først åbent kl. 7:30, men vi håbede, at vi kunne tiltuske os en kop kaffe, mens vi ventede. Nej, nej. Det var der ikke noget af! Ordnung muss sein!

Så da kl. blev 7:30, begyndte vi at agere utålmodige, så vi var sikre på, at hun HAVDE hørt, at vi stod der :D)

Vi nåede at få spist morgenmaden og var klar stort set samtidig med, at vores chauffør ankom, for at hente os og bringe os ned til den bus, som vi skulle med i dag.

Vi blev kørt til plaza de Armas i Puerto Varas, hvor den store bus holdt fra arrangøren af de næste par dages tur: www.cruceandino.com. Vores store bagage blev tjekket ind som til en flyver og vi fik udleveret bagagebilletter. Så skulle vi ikke bekymre os mere om den, før vi ankom til vores hotel i Peulla.

Snart kørte vi ud af byen på højre side af søen mod den inaktive vulkan Osorno, der har den klassiske form for en vulkan. Til højre for os var vulkanen Calbuco, som de lokale kaldte for aktiv. Den havde dog ikke været i udbrud siden starten af 60'erne, så jeg spekulerede på, hvor længe en vulkan kunne kaldes aktiv. Det er der sikkert definitioner på.

Bussen stoppede i Petrohué ved nationalparken Vicente Perez Rosales. Her fik vi en god halv times tid til at se os omkring. Marie og jeg startede med at kigge lidt på en lille souvenirbutik udenfor området. Da vi var færdige og køen ved indgangen til parken var afviklet, overvejede jeg, om det kunne betale sig at gå indenfor. Men det var nu godt, vi nåede derind, for der var meget flot. Vi kunne sagtens have brugt en halv dag på at gå rundt derinde men det tillod tiden desværre ikke...

Tilbage i bussen og efter en kort køretur, var det tid at blive lodset om i en katamaranbåd. Her blev alle båset i 2 etager. Vi blev bedt om at blive siddende, til båden havde lagt fra kaj. Så var de også sikre på, at alle havde set den sikkerhedsvideo, der blev vist.

Så snart vi havde lagt fra, var vi udenfor, hvor der var lidt plads at være på. Vejret var meget flot, men det havde været en kold morgen, så vi havde garderet os med ekstra tøj - som vi nu kunne slæbe rundt på i stedet...

Sejlturen tog næsten et par timer og der var meget flot med vandet på den store sø i en dybgrøn farve, udsigt til flere vulkaner og stejle bjergsider overalt.

I Peulla lagde båden til og guiden på båden havde proklameret, at der ikke var nogen forretninger i Peulla, blot et par hoteller og en souvenirbutik. Så turde Hans og jeg godt lade Marie og Gitte gå på powershopping :D)

Vi kunne vælge at tage bus til hotellerne eller vi kunne gå de ca. 800 meter. Marie og jeg valgte at gå. Det var en flot tur og vi var hurtigt fremme ved hotellerne. Der ligger 2, Hotel Peulla og Hotel Natura. Jeg troede, at vi skulle bo på det første - men det var det andet - og godt for det, for hotel Peulla så noget slidt ud. Der var stor klasseforskel på de 2 steder.

Vi tjekkede ind, boede på 3. Sal med udsigt til bjerge og en dal. Ikke så høje bjerge, som vi havde oplevet i Peru men det var stadig meget smukt.

Så var det tid til frokost og hotellets restaurant var meget fornem med flot dækkede borde. Det virkede meget eksklusivt men priserne var faktisk ganske rimelige.

Vi bestilte lidt let til frokost, typisk en salatret. Så var der også plads til lidt godt mad til aften. Maden smagte fint og det gjorde den lokale hvidvin også!

Så havde vi faktisk en hel eftermiddag til os selv. Nu var selve området hurtigt overset. Der foregik ikke særlig meget. Men vi fandt vandrestøvlerne frem og gik lidt rundt i området. Guiden havde anvist et par ture bag hotellet. Den ene tur førte op i bjergene til en lagune. Guiden og skiltene meldte dog ikke noget, om 3 timer, som turen stod til at være, var både frem og tilbage. Jeg gik nogle hundrede meter af stien og det gik konstant stejlt opad uden nogen udsigt. Stien var tæt omkranset af træer og buske. Selve stien var fyldt med smågrene og tørre blade, så man skulle passe meget på, for ikke at komme i uføre. Så den tur blev aflyst.

Den anden tur var kun en halv times tur. Den gik til et vandfald. Det viste sig dog, at det kun var en lille rislende bæk, men vi fik da gået en lille tur.

Tilbage til hotellet og almindelig afslapning. Marie og jeg fik os en kold øl ved hotellets bar og derefter lagde vi os ud på græsset, for at læse.

Ved 6-tiden var myggene ved at være mætte, så vi fortrak og gik i bad. Vi havde lagt en lille plan, for Gitte og Hans havde ikke fået noget at vide om vores bryllupsdag. Vi havde aftalt at mødes med dem kl. 19:30, idet restauranten først åbnede kl. 20.

Jeg listede ned og bestilte champagne kort tid før kl. 19:30 og planen lykkedes. De så noget underlige ud. Hans spurgte hurtigt: "Har i bryllupsdag?" og det havde han jo ret i. Champagnen var en mousserende vin fra Chile - endda fra samme vinfarm, som vi havde besøgt et par dage tidligere. Den smagte ganske fint. Mens vi nød den, nød vi også den fænomenale udsigt til bjergene fra hotellets salon med kæmpestore vinduer.

Aftensmaden blev bestilt. Vi vovede at bestille forret og hovedret. Jeg havde tidligere på dagen forhørt mig om en bestemt rødvin fra kortet, for at sikre mig, at den var på lager. Overtjeneren forsikrede mig for, at den havde de. Men om aftenen var der udsolgt og tjeneren vovede et alternativ - som viste sig at smage ganske ypperligt. Jo sydamerikansk vin er ikke at foragte!

Kort efter vi var færdige med at spise blev Hans dårlig og han trak sig tilbage. Vi andre ordnede lige livets store og små spørgsmål, så sendte vi Gitte i seng og gik på stjernevandring. Det er sjældent, at man er et sted, hvor der var så mange stjerne og hele mælkevejen var klar og tydeligt over vores hoveder. Det var fantastisk flot og amatørfotografen legede lystigt men måtte nok sande, at evner og udstyr kom til kort.

Tilbage til hotellet og en varm seng. Jeg forsøgte at sortere lidt i dagens billeder men efter at være faldet i søvn 2-3 gange, opgav jeg og klappede computer og øjne i. Det var også blevet omkring midnat.